SANGTEKSTER
“Radioavisen!”
“Den kenyanske dukkesamling, der forsvandt i morges fra Tá¸jhusmuseet i Ká¸benhavn, er stadig ikke lokaliseret af det franske politi.”
“Rá¸verne er tilsyneladende kommet ind pᥠmuseet uden at efterlade sig nogen spor.”
“Museets vagtmand udtaler at han i panik kom til at affyre en pulverslukker ud over en glasmontre, og dette har umuliggjort opklaringsarbejdet fuldstá¦ndigt.”
“Og herhjem igen.”
“Flere og flere danske arbejdslá¸se vá¦lger at rejse til Afrika for at sá¸ge udfordringer i u-landsarbejdets, á¸h, glá¦der, og det er sikkert kun en del?”
“Mere Vand!”
Han er en kongolenser der laver djá¦vlebryg
Hvis du holder dit ord er du tryg
Folk vá¥gner op helt ude af tid og krop
Dukkemanden svinger sin stok
Phang:
Jeg gik fra klá¸pind til gá¸pind
Til u-landslandshold med Tvind
Jeg tog derned
Tog min majskolbe og min pibe med
Jeg blev hentet i en lufthavn
Koner fik kroner for frugter
De ská¦nkede mig i krukker fra deres favn
Jeg má¸dte min kontakt
Fik skrevet min kontrakt
Om aftenen fejrede vi med há¸nseben og snustobak
Armanac og kinaskak aldrig havde jeg set
Et má¦rkeligt karneval gᥠamok i sá¥dan popularitet
Helt gennemsvedt blev jeg forledt
Til at má¸des med en ská¸r mand en tá¸r profet
Et má¦rkeligt jesusforladt sted
Jeg havde ik’ lige fá¥et taget min egen romerpibe med
De sagde han hed Dukkemand
De prá¦senterede mig for en má¦rkelig tand
De sagde det var en stá¸dtand – bjá¦f
Jeg faldt i sten
Pludselig ku’ jeg ikke stá¥
Pᥠmine egne ben
Jeg há¸rte en stemme:
Nu det mig Dukkemand der bestemmer
– Omkvá¦k –
Blá¦s:
For 25 á¥r siden fik du – fik du
Et brev uden vindue – vindue
I brevet lᥠen gammel abehaand
Og den holdt fast om et kassettebaand
Du spoled’ det op
Du spoled’ det ind – men forstod slet ingenting
“Den slanke hund vil grá¦de som en fattig á¥l i en vandpyt
Pas pᥠkyllinger der vil á¦de tusind djá¦vle for et stykke sá¸lv
Du er ler i Dukkemands krop”
Eagger:
Mit navn er Duk’mand mand
Det er mig med den store stok mand
Svinger jeg den kommer en vrimlen af djá¦vlebá¸rn frem
Jeg blev bygget pᥠen strand af gammel bast og brand
Nu pá¥kalder jeg dá¦moner og kalvehoveder uden skam
Der ingen bá¥nd der binder mig
Og ingen holder pᥠmig nej
Forudsigelser i mine drá¸mme
Det er mig der skal dá¸mme
Hvem der skal leve
Hvem der skal velsignes
Hvem der skal pines
DUKKEMAND DU ER OND
Jeg har vá¦ret ond siden jeg var ung
Det er en del af Dukkemand
Min indre flamme skal altid brá¦nde
Det er en ting du ikke ka’ slukke mand
Ingen brand uden rá¸g
Ingen duk’ uden hat der er há¸j
Lever i det indre I-land
Fundet af en gammel rigmand
Han vil ha’ jeg skal brygge voodoo
Han spá¸rg’ sig selv hvordan fanden ku’ du?
Men jeg gjorde det fordi jeg skulle
Jeg skulle fordi jeg kunne
Mit navn er Duk’mand
Gem mig og prop mig i en kruk’ mand
– Romkvá¦d –
For 25 á¥r siden fik du – fik du
Et brev uden vindue – vindue
I brevet lᥠen gammel abehaand
Og den holdt fast om et kassettebaand
Du spoled’ det op
Du spoled’ det ind – men forstod slet ingenting
