SANGTEKSTER
Hva’ er det, din’ læber hvisker?
Jeg synes unægtelig, at jeg hørt’ ordet elsker
Okay, så længe at vi’ ærlige
Ska’ du vide, at jeg virkelig gern’ ville ha’ set dig som noget særligt
Men jeg ka’ ikk’ husk’ sidste gang, jeg havde en sommer
Hvor jeg spenderede hver vågen time, som en drømmer
Men det stod tydeligt for mig, da min mor sagde
At jeg ikk’ sku’ græde for hende, hvis hun endte sin’ dage
Så jeg’ promiskuøs for at finde
Min film noir femme, der ka’ gi’ mig ro i sindet
Og jeg leder de forkerte steder, hvor det’ svært at kom’ ind
Tænker desperat: “Mon du kunne være hende?”
For jeg ka’ først grib’ chancer, når de forsvinder
Midt i min svaghed for elegante kvinder
De pludseligt begyndt’ at se mig som en vinder
For jeg ka’ uden problem smide fyrre klik på din finger
Så jeg gør det helt kort som en trimmer
Ja, du’ en løgner, du’ en pussy, for du spinder
Guldtråden sidder perfekt, så de ka’ se dig
Men man møder ikk’ sit livs kærlighed på diskoteker
(Så, så, så) Alt du kan, er at starfuck’ mig
(Så, så, så) Jeg ka’ ikk’ gøre noget for dig
Men i nat ka’ vi bilde os ind
At vi er noget specielt
Jeg dagdrømmer om at dø i en sort Audi
For at se hvor mange, der fælder tårer, uden at det’ fagligt
Jeg’ sort, hvid og langt fra farverig
Og det siges, at melankolien den er arvelig
Så jeg tvivler ikk’ på, jeg har det i mig
Men er jeg mer’ i deres øjn’ end bare syv cifre?
For Romeo ska’ dø, og du’ alt, for at gift’ mig
Men jeg er videre, som når tiderne skifter
For jeg har svært ved at binde mig
Medmindre at dit hovedgærde det har tremmer
Og jeg har lovet Nancy, at det vil ændres
Så slentrer rundt blandt folk, der vil ha’ noget fra mig
For vi’ æstetiske, men vi mangler rammer
Så jeg tænker dollartegn som Ausamah
Jeg’ som London i ’40, for byen brænder
Jeg får alt jeg be’r om, men jeg stammer
(Så, så, så) Alt du kan, er at starfuck’ mig
(Så, så, så) Jeg ka’ ikk’ gøre noget for dig
Men i nat ka’ vi bilde os ind
At vi er noget specielt
Jeg har mødt min del kvinder med gode hjerter
Og gjort de fleste kede af, at de har været nær mig
Men jeg ka’ ikk’ leve uden
Så alting klapper som håndflader på busruden
Og det’ så sparsommeligt med råd
Men hvis jeg nogensinde skulle prøv’ at gi’ dig noget
Så vil’ det blive “tag med mig på hotellet”
Så vi ka’ få fascinationen til at gælde
