SANGTEKSTER
For selv når du er langt fra Smilets By
Og du har været væk ud’ i den store verden
Så ved hun, at du altid vender hjem
Til hende, til hende
For selv når du er langt fra Smilets By
Og du har været væk ud’ i den store verden
Så ved hun, at du altid vender hjem
Til hende
Ah, retter på min cap, samler min’ tanker
Inden jeg går ind og efterlader scenen i flammer
Jeg mener, jeg har nået langt, siden jeg var en knægt i byens gader
De der ‘havner tror, vi går og dodger gyllespreder
Men det her det’ stedet – bare spørg Kronprinsen
Jeg har altid friske honeys importeret fra provinsen
Glad for alt, jeg har, tænker på diasporaen, der har så lang vej hjem
Mens jeg bli’r barberet af min barndomsven
Solskin – ka’ leve af det, vi’ gode til
Kender de lokale, hvor jeg stikker hovedet ind
Og gaderne udenad i den rigtige hovedstad
Hilser på borgmesteren fra soltaget af Toyota’en
Den her er til de århusianer’, der’ havned’ på toppen
Til dem, der klarer sig på blokken
Og alle andre i flokken – barn til voksen
Fra Bogfinkevej med L.O.C. og Steffen Brandt i boksen
For selv når du er langt fra Smilets By
Og du har været væk ud’ i den store verden
Så ved hun, at du altid vender hjem
Til hende, til hende
For selv når du er langt fra Smilets By
Og du har været væk ud’ i den store verden
Så ved hun, at du altid vender hjem
Til hende
Eksil-århusianer
Voksed’ op i vest mellem ligusterghettoen og betonaltaner
Hvorved mænd, der har lidt mønter på sig, han betaler
Blokken er blevet pyntet med nye facader (Overvågningskamera)
Så det ka’ bli’ boligkompleks på nul komma seks
Før du ka’ kom’ herfra
Medmindre du ska’ i bazaren eller til koncert på Herredsvang
Bar’ husk sidste bus, for gåturen ka’ bli’ herrelang
Bare det at flyt’ sig ka’ vær’ problematisk
Vi tog kun til Risskov for booty calls og psykiatrisk
Åndenød er enten opstemt eller panisk
Råber stadig mit f*cking postnummer helt manisk (8210)
Det’ svært ikk’ at krads’ af her
For jeg har byen med mig, hvorend jeg har været
Så nu griner tjeneren ad mig, som om at jeg har sagt noget vittigt
Ja, de har aldrig set en dreng fra Århus V på Fiji
For selv når du er langt fra Smilets By
Og du har været væk ud’ i den store verden
Så ved hun, at du altid vender hjem
Til hende, til hende
For selv når du er langt fra Smilets By
Og du har været væk ud’ i den store verden
Så ved hun, at du altid vender hjem
Til hende
Og her kommer jeg, så siger manden uden skygge
Brasende ind i sangen for at prøv’ at skab’ lidt hygge
Jeg vil da meget gerne løsne slipset, slikke på badunen
Når Bogfinken kalder op fra hjemstavnskommunen
Personligt kommer jeg selv fra et hjem med klaver
Saralystparken, 8270, var mit kvarter
Her fik jeg de første tæv af Bissekongen ovre fra det gule
Som elsked’ at stå med knallerten på hjørnet og skule
Siden fik jeg plads som tredje-målmand hos de hvi’e
Dengang i AGF’s for længst forsvundne storhedsti’
Nu’ byens smil stivnet, det går mere ned end op
Mens vi hepper på et fodkoldt hold i skånejob
Men Århus, du’ i live, du ka’ hils’ og sig’: “Hva’ så?”
Det’ bare mig og Helmig, der står derude og banker på
Vi vil slingre ned ad Vestergade, trække havnefronten op
I sangen om en storby, der har været lille længe nok
For selv når du er langt fra Smilets By
Og du har været væk ud’ i den store verden
Så ved hun, at du altid vender hjem
Til hende, til hende
For selv når du er langt fra Smilets By
Og du har været væk ud’ i den store verden
Så ved hun, at du altid vender hjem
Til hende
