SANGTEKSTER
Det danske sprog er under beskydning, måske ligefrem truet
Af alt fra fremmedsprog og sjusk til clichéer og bandeord
Hausgaard og Vers har sat sig for at se på modersmålet
Tænke over det, lege med det
Og til sidst forsøge at skrive det sammen til en fællessang
*Sceneskift*
Så nåede vi til bandeordene
Ja, for fanden
Eder og forbandelser
Mange synes det er løbet løbsk med bandeord i det danske sprog
Og de har for så vidt ret
Jeg har aldrig kaldt nogen en møgsæk – det kan jeg sige dig
Jeg har tænkt det, men jeg har aldrig sagt det
Det sådan set værre at tænke (mener du det?)
Ja, i stedet for at sige det, så ka vi jo ik’ se hvad du mener
Nå jamen, så vil jeg da til at sige det
*Grin*
Åh, jeg elsker dig Lene, din so
Elsker dig ad helvede til, havde jeg nær sagt
For du er så fucking god, havde jeg nær sagt
Og smuk som bare fanden, havde jeg nær sagt
Åh, din dejlige møgsæk med krop som en køjesæk
Med en helvedes til sexfaktor, stærk som en traktor
Med røv som en dobbelthage, gul og blå af nosseslag
Du har så meget at lok’ med, dig elsker jeg fanden-fuck’me
Hold kæft, havde jeg nær sagt
Pis og lort, havde jeg nær sagt
Så luk dog røven, havde jeg nær sagt
Havde jeg nær sagt
Jeg har tjent nemme penge, jeg har tjent svære penge
De mærklig’ste penge, det var den der dag i Herning
Og det’ en sand historie, fortalt helt en-til-en
Det foregik på biblioteket, det var en stenet scen’
Jeg var blevet inviteret af Abdullah, der egentlig hed Allan
En christianit, der elskede musik fra Balkan
Ved ikk’ hvorfor Allan kaldt’ sig Abdullah
Men han havde dreadlocks helt ned til sine skuldre
Velkommen til den store bandedag, sagde den glade mand
I dag har vi 3 timer, hvor vi bare ska’ lære alle Hernings børn at bande
Så kiggede han ud over de lokale folkemasser
85 stole, 80 tomme pladser
For forældrene synes ikk’ børn sku’ bande
Stakkels Allan
Det sku’ køre tre timer, så sku’ jeg spille til slut
Men jeg fik et bedende blik i det tyvende minut
Ka’ du ikk’ gå på, vi ka’ ikk’ træk’ tiden
Og så var det damen bag os, helt ude i siden rejst’ sig
Og fortalt’ om sin onkel, der døde af kræft, fordi han sku’ ha’ holdt’ sin kæft
Han sagde, “Kraftedeme”, hver eneste dag
Derfor åd kræften ham indefra
Hvis man kalder på Satan, bli’r man straffet af Gud
Og det så der et af børnene begynder at tud’
Så smækked’ hun med døren og gik
Med en forholdsvis lukket mimik
Forsaget af Djævelen og al vores gerning
Så står man så der i Herning
Og bander
Hold kæft, havde jeg nær sagt
Luk dog røven, havde jeg nær sagt
Pis og lort, havde jeg nær sagt
Havde jeg nær sagt
Pis og lort
Havde vi nær sagt
