SANGTEKSTER
Jeg holder stadig fast, bare lidt endnu
Med den her fart, kan det kun vare lidt endnu
For alle folk de snakker, ja de kigger nu
Og de si’r jeg’ åndsvag
Jeg holder stadig fast, bare lidt endnu
Med den her fart, kan det kun vare lidt endnu
For alle folk de snakker, ja de kigger nu
Og de si’r jeg’ åndsvag
Men [?] er jeg først tilfreds når det’ åndsvagt
Kødet klister til knoglerne
Bare en enkelt nat mere, hvor vi glemmer dem, normerne
Ligger mig i venners lag, vi’ helt ude i torvene
Høj på livets sejl, sejle for sorte sejl gennem sorgerne
Selvgjort udflipper vi udvikler dogmerne
Etableret og kedelig, jeg tror aldrig vi når dertil
Jeg’ på imellem mængden som en sulten jæger
Lever ikke for weekenden, vi lever hele ugen her
Litterær vinsmager, feinschmecker, fine sager
Elitære, folk jager det vilde liv som pilletagere
Paradoksalt, de kloge vil allerhelst være åndsvage
Jeg pisser i den bowle du sipper din punch af
Drikker vodkashots som vand, fordi de er det
Ta’r dine penge med røde øjne, fordi jeg kan det
Og bare rolig, du bliver alkoholiker med tiden
Jeg vil skide på om jeg dør i morgen, jeg er storforbruger af livet
Jeg holder stadig fast, bare lidt endnu
Med den her fart, kan det kun vare lidt endnu
For alle folk de snakker, ja de kigger nu
Og de si’r jeg’ åndsvag
Jeg holder stadig fast, bare lidt endnu
Med den her fart, kan det kun vare lidt endnu
For alle folk de snakker, ja de kigger nu
Og de si’r jeg’ åndsvag
Men [?] er jeg først tilfreds når det’ åndsvagt
De barmhjertige morgentimer smiler til mig
Og spytter mod solen, der skinner, erkender kærligheden forsvinder
Binder det hele op på en præmie, jeg ikke vinder
Hele min verden spinder ud af kontrol og du forsvinder
Fra et godt hold, forhenværende minder skudt på klods hold
Omvendt Stockholm syndrom, der konstant bli’r ved med at forvirre
Finder den næste klon, kører hård kampagne bedst i tro
På en champagne poppende festlig so, der introducerer de næste to
I går drak jeg mig selv i søvn, vågnede op med lukkede øjne
Ku’ kun se dine helt bedøvende åbenbaringsfyldte blå stygge døgn
Virkelighedscensur, tykke strenge der er under sorte øjne
Der understreger jeg’ endnu en styg løgn, la’ det endelig regne med sandheder
Entré med glæde dybt i øjnene, fortabt af mand der leder alle steder
Forgabelsen af hellig vand æder sig indædt ind på en skadet spiller
Binder det hele sammen på klassikere, en vinder
Ta’r stilling til om det overhovedet er værd at stå i de træsko jeg stiller
Bevar ro, på min dødsleje erkender jeg alting
Men jeg venter, jeg venter
Jeg holder stadig fast, bare lidt endnu
Med den her fart, kan det kun vare lidt endnu
For alle folk de snakker, ja de kigger nu
Og de si’r jeg’ åndsvag
Jeg holder stadig fast, bare lidt endnu
Med den her fart, kan det kun vare lidt endnu
For alle folk de snakker, ja de kigger nu
Og de si’r jeg’ åndsvag
Men [?] er jeg først tilfreds når det’ åndsvagt
Det’ åndsvagt
Det’ åndsvagt
Det’ åndsvagt
Det’ åndsvagt
Det’ åndsvagt
Det’ åndsvagt
Det’ åndsvagt
Det’ åndsvagt
Det’ åndsvagt
Så jeg sejler langt ud, langt ud
Langt ud fra slummen, alene
De siger jeg er for langt ude, langt ude
Langt ude på [?], alene, alene
