SANGTEKSTER

Det er ikke så længe siden, jeg så dig gå gennem byen
jeg tænkte, der går min barndoms prinsesse, et helt uvirkeligt drømmesyn
Jeg husker dig som var det for altid, en uopnåelig pige klædt i hvidt
og da du gik ud af klassen var det med skolens højeste snit
Måske er der en sammenhæng
som mellem forbryder og hævner
– det højeste snit tiltrækker
laveste fællesnævner

Du tog for dig af chancerne og forhindringer blev skudt ned
du strøg forbi de andre i rækken, der var ikke én som kunne følge med
Ikke fordi du egentlig ønskede at smadre nogen på din vej
men det var lissom om kortene var givet, den bedste hånd gik til dig
Måske er der en sammenhæng
som mellem forbryder og hævner
– det højeste snit tiltrækker
laveste fællesnævner

Altid på de sejrendes side
altid mere end sikker i din sag
Jeg tænkte på om du måske kunne vide
at du styrede direkte mod det perfekte, det endelige
det store guddommelige nederlag?
På et tidspunkt glemte du at lukke døren og en tilfældig tvivl faldt ind
og lagde sig som en uafrystelig skygge i dit ellers så lyse sind
For mørket er noget der kommer uanmeldt og en dag er det pludselig forbi
selv den smukkeste blomst risikerer at ende som årets popmelodi

Tilføjet af

admin

DEL