SANGTEKSTER
En mundharpespiller i tårnet
Ved verdens yderste pynt
Lover ly for stormen og sorgen
Som før livet fik begyndt
Da I dansede
Til dit tøvende hjertes elektriske violin
Nede ved havnen hvor sømænd går i land
Og han et øjeblik var din
En mundharpespiller i tårnet
Ved verdens yderste pynt
Lover ly for stormen og sorgen
Som før livet fik begyndt
Da I dansede
Til dit tøvende hjertes elektriske violin
Nede ved havnen hvor sømænd går i land
Og han et øjeblik var din
Alting gik i stå, mens de så
På hinanden, undrende indeni
Bad til, at natten aldrig var forbi
Aldrig var forbi
Det var noget glemt, der fik liv
Før hanen galede anden gang
Nede ved havnen hvor tågen hang
Da kærligheden kom til byen
En mundharpespiller i tårnet
Ved verdens yderste pynt
Lover ly for stormen og sorgen
Som før livet fik begyndt
Da I dansede
Til dit tøvende hjertes elektriske violin
Nede ved havnen hvor sømænd går i land
Og han et øjeblik var din
Han har aldrig vænnet sig til
At hun satte sig dybt inde i hans sind
Som et hvidt lys, en latter, lidt pudder på en kind
Lidt pudder på en kind
Og hvem vil stå i vejen?
Hun vil ikke, og dog bli’r det ved at svie
Fordi hun aldrig bad ham om at bli’
Bad ham om at bli’
En mundharpespiller i tårnet
Ved verdens yderste pynt
Lover ly for stormen og sorgen
Som før livet fik begyndt
Da I dansede
Til dit tøvende hjertes elektriske violin
Nede ved havnen hvor sømænd går i land
Og han et øjeblik var din
En mundharpespiller i tårnet
Ved verdens yderste pynt
Lover ly for stormen og sorgen
Som før livet fik begyndt
Da I dansede
Til dit tøvende hjertes elektriske violin
Nede ved havnen hvor sømænd går i land
Og han et øjeblik var din
Nede ved havnen hvor sømænd går i land
Og han et øjeblik var din
