SANGTEKSTER
Van Gogh ku’ ikk’ ha’ malet mit vue
Fra altanen ud over min by
Folk si’r til mig jeg er syg for tiden
Men jeg føler mig på toppen som øjet på pyramiden
Jeg ruller ind til siden, hun spørg’ mig: “Er der plads?”
Jeg sir’: “Masser’ plads” – Hun ler som var jeg lattergas (Jaerh)
Hendes snakken gi’r mig masser’ stress
Men snart ligger hun lige som et vatterpas
Lyserøde skyer fra min søde blunt
Beskidte ord fra hendes røde mund
Krokodille-tårer fra hendes blå øjne
Hvis det stod til mig, ja, så lå vi nøgne (Jaerh, jaerh)
På toppen dér hvor sneen daler
Ingen smalle steder, nej der’ ingen kvaler
Hun spørg’, hvor jeg vil hen i så sen en alder
For hun vil gern’ i byen, hun si’r sneen kalder
Hun vil i byen eller ha’ de nye stiletter
Eller syge billetter til et fly, der letter (Jaerh)
Hun ved godt, jeg har mang’ peng’
Så hun slænger sig i slangeskind
Det’ da lettere bizart, at jeg kender hend’s far
Men ingen anelse har om hvor jeg kender hend’ fra
Jeg tænder cigaren, hun si’r, hun har venner i baren
De knokler sikkert rigtig hårdt for de penge, de har
For jeg’ for ung og dum til at vælge for mig selv
For gammel og for grå til at slå tiden ihjel
Vi gør, hvad hun vil
Vi gør, hvad end hun vil
Hun er så tæt på at nå mig
Men så langt fra sin målstreg
Vi gør, hvad hun vil
Vi gør, hvad end hun vi-i-i-i-il
Så jeg si’r bare: 28/46, 28/46 (Så jeg si’r bare)
28/46 (jaerh), orh, orh (Så jeg sir’ bare)
28/46 (jaerh), 28/46 (Så jeg si’r bare)
28/46, orh, orh
Yeah, hun starter drama over telefon’
Jeg lægger på – gider ikk’ at snak’ med nogen
Hun råbte “Y.O.L.O” – jeg ved ikk’, hvad hun mener
Hun laver altid scener, men det lort det ta’r vi sener’
For hvis hun har problemer
Kan hun ringe 8-8-8-8-8-8-8-8 – snak’ med Peter
Gider ikk’ hendes pis, gider ikk’ hendes lort
Alt det dér lort, det ka’ hun fortæl’ til sin far og mor
Skride hjem til hvor hun bor
Jeg holder hend’ i kort snor
Gider ikk’ hendes pis, gider ikk’ hendes lort
Alt det dér lort, det ka’ hun fortæl’ til sin far og mor
Diamanter, rubiner, et hof fuld af konkubiner
Guldbarer i dusiner, lange hvide limousiner
Jeg ved ikk’, hva’ hun ligner – hun har udspilled’ pupiller
Hun poserer som en huskat, men hun er egentlig en tiger
Ældre her’ – ny Moncler, gammel G – ikk’ nogen grønært
Jeg’ en spiller – der ikk’ noget dér, ho’s vil gern’ vide, hvem jeg er
Diamant i min frimurer-ring, havudsigt, ta’ og se dig omkring
Folk, der gern’ vil sagsøge chefen, snakker højt, men de si’r ingenting, a-ha
For jeg’ for ung og dum til at vælge for mig selv
For gammel og for grå til at slå tiden ihjel
Vi gør, hvad hun vil
Vi gør, hvad end hun vil
Hun er så tæt på at nå mig
Men så langt fra sin målstreg
Vi gør, hvad hun vil
Vi gør, hvad end hun vi-i-i-i-il
Så jeg si’r bare: 28/46, 28/46 (Så jeg si’r bare)
28/46 (jaerh), orh, orh (Så jeg sir’ bare)
28/46 (jaerh), 28/46 (Så jeg si’r bare)
28/46, orh, orh
