SANGTEKSTER
Fuck dine to grams
Mozambique på en drøm der er solbrændt
Fri arkitekt og vi bygger på en bro sammen
Alting klapt og jeg taler ikke om nogen gange
Rebstige, nu ‘vi kommet for at plukke
Utømt skraldespand, Bob, ka’ du lugt’ det?
Fed nok fod på en fed nok flade
Helt dumt og du ved godt hvad
Ikk’ kommet for en tusindlap, det’ forbudt at gå i stå
Folk sutter for en joke ligesom “tusind tak”
Og de taler kun penge, usselt sagt
Du har for travlt med det dum’, Bob, husk din straf
Spørg pænt, jeg sagde: “Jeg har spurgt pænt”
Sorgen den er grøn ligesom farmors plæne
Jeg havde lovet dig, jeg ikk’ vil’ græde
Jeg elsker det lidt for meget
Hvorfor la’ vær, fuck om det’ svært
Hver gang jeg dør, bli’r jeg dobbelt så stærk
Tro mig, jeg knokler for alt, jeg har kært
Mens jeg bader i himmellys op’ i min hjern’
Hvorfor la’ vær, fuck om det’ svært
Hver gang jeg dør, bli’r jeg dobbelt så stærk
Tro mig, jeg knokler for alt, jeg har kært
Mens jeg bader i himmellys op’ i min hjern’
Totalt på den helt go’
De taler puha, jeg har ikk’ set nogen
Jeg har ikk’ brændt nogen bro, bare se, bro
Indad døren ligesom “en, to”
Jeg har da taget pænt tøj på, lille playboy
Ham der lavede bæ på dem, siden han var en bæ høj
Plejede at læg’ bånd på mig selv, nu’ min sjæl nøgen
Folk taler grimt – vask munden med et sæbeøje
Hah, kærlighed betaler sig
Ikk’ nogen grund til at græde, men jeg sagde det bar’
For at vinde nogle folk, må man tabe folk
Vent med at tak’ det her shit, til det dræber dig
De har lagt sig på couchen
Alting er grimt nu, tak for i aften
Tror, de har vundet, og jeg ved ikk’ hvad
Jeg har talt med din far, og han lød ikk’ glad
Hvorfor la’ vær, fuck om det’ svært
Hver gang jeg dør, bli’r jeg dobbelt så stærk
Tro mig, jeg knokler for alt, jeg har kært
Mens jeg bader i himmellys op’ i min hjern’
Hvorfor la’ vær, fuck om det’ svært
Hver gang jeg dør, bli’r jeg dobbelt så stærk
Tro mig, jeg knokler for alt, jeg har kært
Mens jeg bader i himmellys op’ i min hjern’
