SANGTEKSTER

Digteren tror
at han med ord
kan skabe et drømmesyn
fuldmåneblod
og solen der stod
en anelse lavt over byen.
Men jeg har set fugle der fløj uden ben
lige ind i min mund
kartofler og sovs og agurkesalat
og svedsker på b***erdejsbund
pommesfritters og burgers og fiskefilér
og hvad kan man ønske sig mer.
Digteren tror
at han med ord
kan skabe et drømmesyn
nå helt derud
hvor kun han og gud
går en tur med hunden gennem byen.

Men jeg har set hunde
der gled uden ben
lige ind i min mund
med sennep, ketchup, agurkesalat
og stilled min sult for en stund
og digteren sukker og ånden er fjern
den er på museum i Skjern
ja det tror vi gern’.

Tilføjet af

admin

DEL