SANGTEKSTER

Vi møder ham på havnen
Sådan en søndag aften
Nøjagtig samme sted
Som vi så ham sidst
Iført sidste års
Utroligt populære
Forvaskede cowboyjakke
Model Tougher Than The Rest
Helt alene
I regnvejr

Han har set det hele
Og forstået det meste
Gjort sig overvejelser
Både for og imod
Han har gået den tunge gang
Ud og hjem
For til sidst at nå frem
Til det han forlod
Helt alene
I regnvejr

Og han leder som en gal
Efter noget der ligner
En forklaring på hvordan
Han er kommet så vidt
Så den sidste vej ud
Er hele den lange vej tilbage
Og det store spørgsmål er
Om han skal drukne sig i havnen
Eller bare leve videre
Som om ingenting er sket
Hvad der jo stort set
Heller ikke rigtigt er endnu
Og det ser ud som om han tænker
Bare alle var som jeg
Og vi forstår
At han mener det godt
Men i en verden der til tider
Er hylende morsom
Blir han offer for sit eget
Selvretfærdige komplot
Helt alene
I regnvejr

Og det er forlængst for sent
At tage konsekvensen
Den har andre taget
Mens han kørte rundt i ring
Så hellere bære skylden
På spinkle skuldre
Og segne under vægten
Af alt og ingenting
Helt alene
I regnvejr

Han leder som en gal
Efter noget der ligner
En forklaring på hvordan
Han er kommet så vidt
Så den sidste vej ud
Er hele den lange vej tilbage
Og det store spørgsmål er
Om han skal drukne sig i havnen
Eller bare leve videre
Som om ingenting er sket
Hvad der jo stort set
Heller ikke rigtigt er endnu
Så er det det blir pinligt
Når han ender med at tro
At han er verdens sidste moralist
Det eneste vi ser før han forsvinder i tågen
Er en duknakket cowboyjakke
Tougher Than The Rest
Helt alene
I regnvejr

Og vi lar billedet stå
Af den ynkelige alkoholiserede
Gennemsnits danske mand
Lige der hvor han
Har aller mest ondt af sig selv
Og det store spørgsmål er
Om vi skal skubbe ham i havnen
Eller bare lade ham sejle sin egen sø
I fast rutefart mellem hvad som helst
Og alt muligt andet

Tilføjet af

admin

DEL