LYRIC

Først har vi den ældste, ham der ligner en million
Ham med kokain i næsen, ham der ikk’ ka’ husk’ sit eget navn, min herre
Det’ hvor meget, han drikker, det’ hvor meget, han drak
Man han kan ikk’ klarer det mer’, han komplet fucked up
Og tror, at han er kongen
Ja, han tror, at han er kongen
Når han bli’r fuld hver aften, hælder billig sprit på bålet
Mon vi finder ham i morgen i kirken midt på gulvet?
Stiv som et lig, hvidlig som sne
Hans tale den er sløret, og hans øjne kan ikk’ se

Og så har vi den anden, ham der spiller, åh, så hård
Og bruger hvert sekund på ikk’ at virke som en hore, min herre
Men gi’r gern’ sin skjorte til fattigklæde folk
Så længe andre ser på imens, så ofrer han sig stolt
Så de ka’ se, at han er kongen
Så de ka’ se, at han er kongen
Når han praler med sin forretning, gennem sit moderigtige smil
Med sin moderigtige bitch i sin moderigtige bil
Ja, han vil gerne se ud som om, men ser ikk’ ud overhovedet
Og man burde ikk’ spille rig, når man ikk’ har en kron’

(Orh) Og så har vi den sidste, selv hans barn er kalkuleret
For han fik kun bastarden, for hun ikk’ sku’ ha’ fler’ affærer
Taler aldrig med hende, han åbner aldrig kæften
Og når han endelig gør, er der lort fra morgen til aften
Så hun ka’ høre, at han er kongen
Så hun ka’ høre, at han er kongen
Når han maler sine fjender i fjæset på enhver
Der ikk’ gi’r ham penge eller ved, hvem han er
Så verden den er lille, men mindre hos ham
Der vægter sine sedler langt mer’ end sin skam

Added by

jean

SHARE

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ADVERTISEMENT