SANGTEKSTER
Vi nedstiger til Hades
Langt under deres elskede gade
Hvor deres syn på at hold’ det ægte er skredet
Og de tror, dét at råb’ højst vinder balladen
Men de’ blot ynkelige under dække
Og sidste udvej det’ kast noget plettet
Men de’ lavet af fæces og bløderpis
Så hvorfor sku’ jeg gøre min’ knoer beskidt’?
Der var engang, hvor dreng’ blev til mænd
Hvor man så til sin’ ældre for råd
Hvor bøf var noget, man åd
Og et problem rent faktisk medførte blod
Men jalousi og smålighed er åbenbart nok
For at snak’ som en luder det’ det nye sort
Jeg’ resistent, for det går kun fremad
Og succes generer’ misundeligt drama
Jeg-jeg kender dig ikk’ nok til at hade dig
Men jeg må gøre det godt, siden du hader mig
Hva’ der ikk’ slår dig ihjel, gør dig ligeglad
Og kun kujoner kigger hjemad
Når de får visioner om dit fjæs på et sølvfad
Fuck beef, bitch, hva’ er had?
Det’, når de ser et menneske går imod strøm’
Fast besluttet på at residere i deres drøm’
Og de vil’ ønsk’, de ku’ gå med op ad bjerget
Men deres fødder vil ikk’ løft’ sig, deres vilje er begravet
I en selvmedliden’ tryghed
For det vante det gi’r dem en bund, som de ka’ hvile deres ryg ved
Så’ det let at pege fingre mod himlen
Og være endnu en udstrakt arm midt i vrimlen
Der reagerer på et manglende mod
Så småligt at deres had det ser materielt ud
Og så er had pludseligt at se mig i en coupé
Og at vide at deres kæreste måske er en groupie
Jeg-jeg kender dig ikk’ nok til at hade dig
Men jeg må gøre det godt, siden du hader mig
(Arh, arh) La’ vær’ at hade en spiller, nej, du burde
Had det faktum, du ikk’ engang selv turde det
Men had avler had, så du må forberede dig
På at alle omkring dig de en dag vil hade dig
Det’ din skæbne at spis’ af dit eget kød
For du’ alene ved bordet, når du ska’ bræk’ brød
Du holder messe uden fremmøde
Fingeren i halsen – det’ det sidste, du ka’ frastøde
Du’ kun dit eftermæle værd
Og din arv er der ingen, der bærer
Nej, du’ glemt som en anonym afdød
Det, du laver, er ligesom min eks – afprøvet
Allerede indtaget
Og det ka’ kun udmund’ i vrede
Som kun ka’ udmund’ i had
Men kun én ting er større, og jeg ved hvad
Når det’ nødvendigt, at de siger dit navn
For overhovedet at bli’ set i deres egen hjemstavn
Når alt, de stiler efter, det’ noget, du er
Når din mening om de hoes ka’ fuck’ deres karriere
Når dem, der sviner, ikk’ ka’ kom’ af med
Det faktum, at de vil’ sut’ dig af for et omkvæd
Når voksne mænd i jakkesæt tuder offentligt
Bare fordi du har sagt, deres forretning går dårligt
Når du tjener hel’ deres livsløn årligt
Når det sidste, de ka’ find’ på at kald’ dig, er borgerlig
Det, når du’ din egen bedste kontakt
Så fuck al deres had, bitch – hva’ magt?
