SANGTEKSTER
Hun bor på Ovengaden neden under vandet
hun prøved’ en masse steder men ku’
ikke finde andet.
På store puder
ligger hun og tuder
Irene Mudder.
Det started’ ellers lovende for lille Irene.
Hun voksed’ op på landet og var aldrig alene
for der var stalde
og fyre hun ku’ knalde
Irene Mudder.
Så tog hun ind til byen for at se noget nyt
mødte en masse men’sker og spiste en masse flütes
på værtshus hele natten med tilfældige mænd
vi ka’ næsten ikke kende Irene igen.
Hun havde ikke let ved at finde melodien
(der er sgu’ næsten heller ikke nogen i’en)
men så en mandag aften drak hun frit af vanvidsvin
Irene tumler rundt i den kolde by
med smerter i sjælen og fødder som bly
Irene Mudder
dit liv er gået i kludder
Irene Mudder
Hun tog hjemmefra med en illusion
om at få en masse venner – men fik så ikke no’en.
Nu ligger hun og roder i svinestien
hun drak for frit af vanvidsvin.
Hun bor på Ovengaden neden under vandet
hun prøved’ en masse steder men ku’
ikke finde andet.
På store puder
ligger hun og tuder
Irene Mudder.
