SANGTEKSTER

Kære dagbog
Nu er huset da omsider gået til ro
Så nu vil jeg altså skrive et par ord
Jeg har sat mig op i sengen
Og min hund den sover sødt
Og i soveværelset snorker far og mor

Alt er stille
Og mit vindue står på klem
Udenfor der stormer det, og månen kigger frem
Det’ den bedste tid på dagen
Når det hele går i stå
Ingen venter, der er intet man skal nå
Jеg har skrevet før om Bob
Og der’ ikkе noget nyt
Han er skøn, men han er stadig kun en ven
Han ved ikke hva’ jeg drømmer om
Når natten falder på
Så jeg rødmer nok, når vi skal ses igen

Her i mørket
Ka’ jeg tænke hvad jeg vil
Drømme lidt om Bob, hva’ det engang ka’ blive til
Og jeg træner foran spejlet for at få min egen stil
Og jeg øver mig i rigtig søde smil
Alle taler kun om kriser, forurening og om krig
Og racisme og om sult og fattigdom
Og jeg ved da godt jeg burde interessere mig for det
Det’ min fremtid og mit liv det handler om

Men min verden
Den er fyldt med andre ting
Modetøj, CD’er og min nye smarte ring
Og jeg har en bums på næsen
Mine bukser er for små
Så jeg har problemer nok at tænke på
Jeg sku’ egentlig lave lektier, både engelsk og fysik
Og en ligning som jeg ikke kan forstå
Men når stjernerne de blinker
Og når månen lyser op
Er det ganske andre ting jeg tænker på

Vinden tuder
Vor bornholmer går i slag
Jeg er blevet søvnig, så jeg slutter for i dag
I det fjerne kan jeg høre en forelsket, ensom kat
Nu går jeg i seng med stjernerne, godnat
Nu går jeg i seng med stjernerne, godnat

Tilføjet af

Finn

DEL

VIDEO