LYRIC

La’ mig forlade dig
Du må ikk’ insistere – jeg’ ikk’ det værd
La’ vær at investere i den, jeg er
Og aldrig bli’r, og aldrig blev
Så derfor, nej, eller netop derfor

Må jeg forlade dig
Før du forlader mig

Hør mit hjerte gø, mens jeg løber væk
Som den hund jeg er, mit dyriske træk
Væk fra din natur og hårdt ind i en mur
Hvorpå der står, at tiden den går, som den vil
Men jeg går først, når du vil

La’ mig forlade dig
Før du forlader mig

La’ mig forlade dig som et vildfaren barn
Evigt grøn, erklæret naiv i en evig drøm
Sik’ et liv, op og ned, ud og ind
Sind mod sind, skyld mod skyld
Vinder ingenting, fortryder ingenting
Det hele kør’ i ring, så la’ mig forlade dig

Man troede, man ku’ bo i det hus, til man dør
Man troed’, man ku’ tro og ønsked’ sig større
Hvilede i sig selv i alt for mange år
Til man vågner til lyden af en, der går

Bli’r ikk’ saved by the bell
Nu må man redde sig selv
Så la’ mig forlade dig
La’ mig forlade dig

Added by

Finn

SHARE

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ADVERTISEMENT