SANGTEKSTER
Jeg betræder gaden, som om jeg blødt’ cement
Min’ tanker går i regnen, imens jeg følger dem
Til det sidste sted i byen, hvor jeg sidder fast
Enegænger ud’ for at plej’ min last
Men jeg har jo mer’ end én, så tænder min nikotin
Fyld lungen, hold det inde, mærk al din stress forsvinde
Ja, min grim’ lille hemmelighed er hungren for opmærksomhed
Så jeg kan ikk’ ta’ dig med
Det’ sikkert bedst sådan, så du ikk’ ser
Præcist hvor pinligt jeg reagerer, når de siger (Når de siger)
Hvorfor ser du så sur ud?
Prøv engang og smil lidt mer’
Så jeg gi’r den som min årgangs førsteelsker
Hvor der’ lav belysning og pisfarved’ væsker
Og deres penge er det eneste, der skinner igennem
Smykker, der’ så smukke, at små børn har måtte dø for dem
For alt, der skinner, er ikk’ værd at ha’
Men hva’ betyder det, når ens moral er ligeså tynd som vand
Og et hvert hint af fejl det ska’ gemmes væk og festes bort
Så de’ fuld’ af snitter, fuld’ af dem selv og fuld’ af lort
Og han stinker af det, mens han ligger armen om mig
Med sprut løbende ned af trøjen, alt imens han råber (Råber)
Hvorfor ser du så sur ud?
Prøv engang og smil lidt mer’
Og det gør jeg så, selvom alt i mig
Skriger jeg burde knus’ en flaske ud i fjæset på den nar
Men vi er vel civiliserede, og jeg’ desværre en af de der
Mennesker, der ka’ start’ enhver sætning med: “Min terapeut hun siger”
For jeg var spirituel, men føler, jeg har tabt mig selv
Og hvis man ikk’ ka’ vis’ folk taknemlighed, ka’ man intet, vel?
Så hvor er gnisten? Jeg vil’ ta’ den med mig, hvis jeg fandt den
Og tænd’ den med synet fra scenekanten
For jeg er det ikk’, men ser sørgmodig ud derfra
På siden af scenen ved lydmanden står min far, og jeg ved, han tænker (Han tænker)
Hvorfor ser du så sur ud?
Prøv engang og smil lidt mer’
Men jeg’ blot lamslået, imens jeg stirrer
På intet, og jeg ved ikk’ hvorfor desværre
Vender tankerne på vrangen og reciterer
Smukke lånte ord af Baudelaire
Jeg’ mit eget blods libertiner
En af disse mægtige forladte mænd
Der’ evigt dømt til at grin’
Men ikk’ længere ka’ smil’
