Du står rør med en plantet bajonet
På et gammelt slidt fotografi
Du var 17 år – 18 måske, da de sendte dig til Galipoli
Du står rør med en plantet bajonet, lille soldat

Hvad står du og tænker på
Kan du stadig høre din lillesøsters stemme
Kan du mærke, hvordan din bedstefars hånd
Ikke ville slippe, men blev ved med at klemme
Hvad står du og tænker på, lille soldat?

Du meldte dig helt sikkert ikke selv
De tvang dig med i den krig
Kom du nogensinde med hjem igen
Fra din skyttegrav ved Galipoli?
Du meldte dig helt sikkert ikke selv, lille soldat

Gad vidst om du hørte din mor?
Der lige inden toget skulle gå
Hun hulkede ind i din fars trøje
At du måtte love hende at du ville passe på
Gad vidst om du hørte din mor, lille soldat?

Huskede du så at passe på?
Når I stormede op fra jeres hul
Når I løb i panik over ingenmandsland
Gennem røg der var giftig og gul
Huskede du så at passe på, lille soldat?

Vidste du hvorfor I løb?
Vidste du hvorfor I skød?
Havde nogen fortalt dig hvad meningen var
Med så megen jammer og død?
Vidste du hvorfor I løb, lille soldat?

Og fik du skudt en tyrkisk dreng?
Eller nåede han at skyde dig først?
Forblødte du mon i et mudderhul?
Døde du af kulde og tørst?
Fik du skudt en tyrkisk dreng, lille soldat?

Åh, du ligner en god kammerat
Der drømmer om at komme hjem
Respekt for din sorg, respekt for din skræk
Respekt for din dirrende stemme
Du ligner en god kammerat, lille soldat
Ja, du ligner en god kammerat, lille soldat