SANGTEKSTER

Mer’ prestige, mer’ pastis
Ter mig som om, jeg lever i Paris

På bohemisk vis bærer jeg boulevarderne
Spiser couscous om fredagen med araberne
Berber kappe på min krop, turde siges ja
To æbler, mynte te i min krop, Aicha
Vi hører alt, men vi lytter sjældent
Kører galt i vores forhold til der en ny i fælden
Zapper for vores følelser
Du zapper væk fra alt det shit der ku’ forløs’ dig
Ensom i mængden af menneskelig spøgelser
Væsnet øser, festlig’ tøser
Bundet af os selv på hænder og fødder
Svæv væk til en anden dimension for at møde mig
Jeg kørte igennem en ørken for at find’ vandet
Bare for at finde et eller andet
Tørlægger mine tanker synker ned i sandet
Her hviler vi i fred, forevig forbandet
Drinks er dyr, skilsmisse i systemet
Jeg elsker sindsyge kællinger
Hva’ problemet?
Huh, hva’ problemet? (Hva’ problemet?)
Hva’ problemet?

Mer’ prestige, mer’ pastis
Ter mig som om, jeg lever i Paris

Tar’ nødvendigvis kun telefonerne med procenter i blodet
Messende masseseancer
Slidt forhud, beskidt forrude midt i en grim fortid
Der gør det blider, videre formidler, forbudte tanker om kvinder
I en mild årstid ingen vil kendes ved
Svømmer jeg i sandet, forbandet, det elsker det smovs nu
Vælger det hårdeste, sælger det groveste
Milepæle, pløkker i jorden, midt i sovsen
Den altid sovende kæmpe vækket til live
[?] boksen, sælger dit liv, din inviterer til dobbel
Kosmisk klagesang, der klinger hult i klokken
Ændrer på faconen, tankegangen midt i stormen

Leder efter stjerner bag det fjerneste bjerg
Føls’ som vi vandre gennem hele vores liv
Nomader, i nattens iskolde sand
Alt er så tæt på, igen denne nat
Nomader, i nattens iskolde sand
Alt var så tæt på så vi gik og vi gik og vi gik og vi gik
Det ikk’ småting, det’ en hold-ting, det’ alting
Det ikk’ småting, det’ en hold-ting, det’ alting
Vader gennem befolkning, vader gennem befolkning

Jeg har hva’ jeg skal bruge men jeg går vider’ (går vider’)
Gi’r mig følelsen af at jeg står og lider (står og lider)
Med de slidte sko, trætte øjn’ og ilden i min sjæl
Dedikeret hele mit liv, ved det slår mig ihjel
Går vider’ (Og vi gik og vi gik), men vi går vider’ (Og vi gik og vi gik)
Går vider’ (Og vi gik og vi gik), men vi går vider’ (Og vi gik og vi gik)
Med de slidte sko, trætte øjn’ og ilden i min sjæl
Dedikeret hele mit liv, ved det slår mig ihjel
Går vider’ (Og vi gik og vi gik), men vi går vider’ (Og vi gik og vi gik)
Går vider’ (Og vi gik og vi gik), men vi går vider’ (Og vi gik og vi gik)
Fra faderens pust til livmoderen
Det bedste siges, siges uden ord

Tilføjet af

admin

DEL