LYRIC

Du’ så følsom, krænket, normal
Jeg’ så i live, for meget psykopat
Du’ så forarget, forevigt forsmået
Forurettet, forulempet, hva’ f*ck er det for noget?
Ku’ spørg’ om det sam’, når du si’r: “Hva’ fan’ er der galt med dig?”
Dig og din indignered’ offermentalitet
Ska’ vi vær’ så androgyn’, vi hverken slås eller knepper
Før du tør vær dig selv, og tænd op, hva’ der tænder?

Jeg, åh, jeg ville gerne
Tænde, tænde din lanterne

Indtil alt er fortiet
Så læng’ [?] ikke ligger
Silkeblødt hen over liget
Men hvem fanden har fortalt dig om livet?
b*tch, ved du ikk’, lortet gør ondt?
Knojern og sten ka’ brække min’ ben
Men aldrig hva’ der kommer ud af din mund
Jeg holder mig kæft, og mit våben er stumt
For du’ så skrøbelig, det’ f*cking utålelig
Helt bang’ for ikk’ at gå lige
Er der ingen tilbage, der tør våge lidt?
For tænk, hvis det ikk’ blev præcis, som du ønsker det
b*tch, kom med mig, og la’ mig f*ck’ dig i følelserne
For jeg-jeg-jeg-jeg-jeg ville gerne
Tænde et f*cking lys i det hoved, så du ikk’ er sort/hvid i skærmen
Vi ku’ ta’ episoder i din’ sansers vold, indtil du ku’ mærk’ dem
Hvis du ikk var så skræmt fra hvid og sans, ville du måske vær’ værdig

Helt ærligt, ja
Helt ærligt, helt ærligt, ja
Helt ærligt, helt ærligt, ja
(Åh-uh-åh, åh-uh-åh)
Røvhuller lever for evigt, røvhuller lever for evigt
(Åh-uh-åh, åh-uh-åh)
Røvhuller lever for evigt, så du må jo bli’ et smukt lig
(Åh-uh-åh, åh-uh-åh)
Røvhuller lever for evigt, røvhuller lever for evigt
(Åh-uh-åh, åh-uh-åh)
Røvhuller lever for evigt, så du må jo bli’ et smukt lig

Added by

jean

SHARE

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ADVERTISEMENT