SANGTEKSTER
Der var engang en prins der boede på et slot
og alle folk i landet havde det godt
han var alene selvom han var høj og flot
han savnede en kvindelig undersåt
Er der en prinsesse på vor jord?
og ka’ hun finde hen hvor prinsen bor?
Og så en nat der banked’ det på slottets dør
og udenfor der var et frygteligt vejr
der stod en pige som ikke ligefrem var tør
næh hun var våd og havde kolde tæer
“Jeg er en prinsesse” sagde hun
og vores prins blev sådan lidt lun
Prinsesse, prinsesse det kan alle komme og sige
og prinsens moder tænkte:
“Det’ en helt almindelig pige”
Prinsesse, prinsesse det er man kun hvis man er sart
det finder vi ud af
og gør det meget snart
Hun fik en himmelseng som hun ku’ sove i
med madrasser stablet ovenpå hinanden
der var så mange at man sku’ gange to med ti
og dyner fyldt med fjer af plukket and
Og hun faldt i søvn på et sekund
selvom hun sov på noget rundt
Prinsesse, prinsesse der’ en grøntsag i din seng
og det er ikke en vandmelon
det’ en meget mindre en
Prinsesse, prinsesse det’ en ært du ligger på
og er du en prinsesse
så bli’r du gul og blå
Den næste morgen da solen lige var stået op
gik pigen ned ad stigen og sagde: “Av”
jeg er gul og blå på ben og på min arme krop
og prinsen trådte frem og sagde: “Dav”
“Du er den prinsesse jeg vil ha'”
og de lever lykkeligt i dag
Prinsesse, prinsesse der var en grøntsag i din seng
du klared’ testen rigtig flot
med maksimum point
almindelige mennesker de har ikke det problem
de sover i hvad som helst