SANGTEKSTER
Si’r, hvem ellers?
Livet det’ en kamp – jeg ska’ nok kæmp’ med dig
Hvis livet bli’r langt, så ‘det godt, jeg endt’ med dig
Der’ ikk’ nok ægt’ venner, der’ ikk’ nok ægt’ mennesker
Si’r, men du ved, mig ka’ du regne med
Når vejret bli’r dårligt, når vejene bli’r stejle
Når alt andet fejler, er jeg, som jeg plejer
Det’ dét, som du vægter, [?] at jеg vejer
Men dеr’ intet, der nytter
Verden den ka’ slug’ mig og spyt’ mig
Verden den ka’ slå mig og spark’ mig
Den ka’ kun håbe, at jeg rammer
Den ka’ aldrig få, hvis du har mig, jeg ser ingen andre, mand
Det ku’ aldrig være anderledes
Det’ dér, det slutter – dét, det startede med
For du ta’r mig op, når folk de ta’r mig ned
Når folk de ta’r mig ned
Folk de ta’r mig ned, du ta’r mig op – jeg vil gerne takke dig
Selvom jeg godt ved, det ikk’ altid, jeg rammer takter
Folk de ta’r mig ned, du ta’r mig op – jeg vil gerne takke dig
Der’ så mange, jeg ikk’ magter, der’ så mange, der’ så mange, mand
Jeg tror ikk’, for evigt det er nok med dig
Jeg tror ikk’, en hær vil’ ku’ stoppe mig
Jeg ved ikk’, hvordan at det er endt sådan
Jeg ved bar’, det gjorde mig til en bedre mand
Jeg tror ikke, for evigt det er nok med dig
Jeg tror ikk’, at jeg vil’ kunne oppe mig
Hvis jeg ikk’ havde dig at komme hjem til
Hvis jeg ikk’ havde dig, havde jeg ingenting
For når jeg snubler, ser folk jubler, men dig, du bli’r ked af det
Bekymrer dig, gør så jeg skynder mig hjem, jeg bli’r bedre af det
Og verden den ku’ sluge mig hel og kast’ mig op igen
Men hvis jeg’ landte ved dig, ville jeg stadig kunne komme op igen
Du valgte at bli’, andre kom, og de gik
Selvom jeg godt ved, at du ikke ga’, hva’ du fik
Men du gav stadig alt, hvad du havde uden at blink
Og du gjorde alt for at få mig op af min seng, si’r
Og når alt det går baglæns
Når alle aftaler bli’r afmeldt, og jeg har brug for afstand
Er du den eneste, som jeg ikke har for travlt til
Før jeg mødte dig, var jeg farveblind
Nu ‘der skyer, der danser
Regnen, den stopper, og bygerne standser
Mørket forsvinder, og solen den skinner
Og jeg får min farve tilbage i mine kinder, mand
Og det kræver kun ét blik
Folk de vil ønske, men jeg skænker dem ikk’
For uden det’ latterligt, du’ mine skattepige
Du’ mit alibi, uerstattelig
Jeg tror ikk’, for evigt det er nok med dig
Jeg tror ikk’, en hær vil’ ku’ stoppe mig
Jeg ved ikk’, hvordan at det er endt sådan
Jeg ved bar’, det gjorde mig til en bedre mand
Jeg tror ikke, for evigt det er nok med dig
Jeg tror ikk’, at jeg vil’ kunne oppe mig
Hvis jeg ikk’ havde dig at komme hjem til
Hvis jeg ikk’ havde dig, havde jeg ingenting
For når jeg snubler, ser folk jubler, men dig, du bli’r ked af det
Bekymrer dig, gør så jeg skynder mig hjem, jeg bli’r bedre af det
Og verden den ku’ sluge mig hel og kast’ mig op igen
Men hvis jeg’ landte ved dig, ville jeg stadig kunne komme op igen
Folk de ta’r mig ned, du ta’r mig op – jeg vil gerne takke dig
Selvom jeg godt ved, det ikk’ altid, jeg rammer takter
Folk de ta’r mig ned, du ta’r mig op – jeg vil gerne takke dig
Der’ så mange, jeg ikk’ magter, der’ så mange, der’ så mange, mand
