LYRIC

[Omkvæd]
Jeg ved ikk’, hva’ de tænker på
Men der’ ting, som de ikk’ ka’ nå
Og det’ derfor, de ikk’ tør gå
I tunneller under byerne
Månen gemmer sig bag skyerne
Nogen gange er det bedst at gå alene i mørket

[Vers 1]
Du nåed’ ikk’ dit tog, og nu står du der
Højbanen den er kold, af helvede til
Og du vil spørge folk, om der kommer flere
For højbanen den er kold, og frosten vælter ind
Og det’ som om, ingen hører dig
Dine fødder fryser fast – ka’ ikk’ røre sig
Og du’ død indeni, men det aner du ikk’
Leder efter mere smerte, så din hånd siger klik
Bly penetrerer stof, hud og blære
Hævnen rammer hårdt, gør det endnu værre
For den er som en boomerang, der aldrig lander
Strandet på en tør perron, og sneen falder tungt
Men du’ aldrig alene, selv når du tror det
Fortabte sjæle driver rundt ved byens porte
De si’r, du puster dig op for ikk’ at virk’ svag
De ved, du kørt’ forkert og kommer ikk’ tilbage
Et fejltrin leder videre til det næste
Hvis du ikk’ ka’ mærk’ dit hjerte under vesten

[Omkvæd]
Jeg ved ikk’, hva’ de tænker på
Men der’ ting, som de ikk’ ka’ nå
Og det’ derfor, de ikk’ tør gå alene i mørket
I tunneller under byerne
Månen gemmer sig bag skyerne
Nogen gange er det bedst at gå alene i mørket

[Vers 2]
Ligger inde i kisten, jeg vil ud ud
De fandt mig under klinten på Mandehoved
Og nu man ormemad, endnu et faneblad
Ham der slap den varme gule svine, han er ordentlig glad
Det gik klamt, det bli’r varmt, kroppen vælter, den bli’r lam
Ingen larm, kun et ekko der ringed’ fra en alarm
Ligger kold midt i en blodpøl
Som en boreplatform midt ude i Nordsøen
Når de kommer, får man kold’ gys
Når de åbner bagsmækken, blænder det baglys
Jeg ved, det er min sidste tur
Rigor Mortis kommer, nu finder jeg min figur
Man er død mand, de behandler en som kreaturer
Dødt kød, mand, mmhh
Ligger nede i kisten, jeg vil ud, ud
De fandt mig under klinten på Mandehoved

[Omkvæd]
Jeg ved ikk’, hva’ de tænker på
Men der’ ting, som de ikk’ ka’ nå
Og det’ derfor, de ikk’ tør gå alene i mørket
I tunneller under byerne
Månen gemmer sig bag skyerne
Nogen gange er det bedst at gå alene i mørket

[Vers 3]
Jeg tænker ikk’ mer’, føler ikk’, den tid den er forbi
Ruller gaderne på jagt, fylder hullet indeni
Trækker vod i mit net, finder dem der frygter
Finder liv, slukker lyset i deres lygter
Svæver hen over din seng, når du ikk’ er vågen
Kold dis i dit hjem, kommer ind med tågen
Se, livet det forsvinder nu, en død snor som jeg binder nu
Og hvis du prøver at stikke af og løber i verden ud
Ja hvis vi finder dig i dag, så trækker vi smerten ud
For der’ masser’ af plads i vores fængsel
Du har masser af plads i din længsel
Men du vil aldrig slippe af med spøgelser, med spøgelser

[Omkvæd]
Jeg ved ikk’, hva’ de tænker på
Men der’ ting, som de ikk’ ka’ nå
Og det’ derfor, de ikk’ tør gå alene i mørket
I tunneller under byerne
Månen gemmer sig bag skyerne
Nogen gange er det bedst at gå alene i mørket

Added by

Finn

SHARE

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ADVERTISEMENT