SANGTEKSTER
Han havde valgt Trøsteløs Café, hvor de skumle hænger
Med familiefædre, fisseletter og fumlegængere
Der fik førtidspension i fødselsdagsgave
Han har skæg som Møllehave der dækker hans ølmave
I en bæbrun blazer der siger strygning forbudt
Han ta’r den straight no chaser med kørvel og krudt
Og blikket siger mere end en milliard ord
Han sætter sig for sig sig selv, ovre ved billardbordet
Med et krøllet lille billede han har knuget for længe
Det havde stået på hans bord lissom Rollo & King
Sammen med briller og brylcreme og en kam fuld af skæl
Han talte te’ sig selv med tyve decibel:
[Pre-omkvæd: Rune T. Kidde]
Jeg tænker, baby, tænker, hvor’n fa’en ku’ det ske
Jeg skutter mig og udenfor begynder det at sne
Jeg sidder med en hjertesorg som alle folk ka’ se
Alene ved et tomandsbord på Trøstesløs Café
Ak smertefulde hjerte, hvor’n fa’en ku’ det ske
Jeg sidder med en hjertesorg som alle folk ka’ se
En vinternat ved lukketid på Hjerteløs Allé
Og tynder øl med tårene på Trøsteløs Café
Ser I, jeg ser tingene fra bag en bardisk så jeg er aldrig partisk
Jeg nynner og nikker når det bli’r selvbiografisk
Gi’r ham med side 9 ret, hold kæft hvor er de patter store
Jeg er alles ven ligesom Per Pallesen i Matador
Når de skændes om Karl Marx og Carl Mar Møller
Og om de mon drak Tuborg eller Carlsberg øller
Det ’de forenede brokkerier om den triste tomgang
Skrål med på Barbie Girl og skål i gratis øl til ”sidste omgang”
Og løft din drink højt! Men han havde mødt muren som Pink Floyd han vågner med et sæt og uden glimt i øjet
Han var på den grønne gren men nu er kvisten vissen
Han hvæser med whiskyånde en vrissen hvisken:
Din hjerteløse kælling, din kokette lille ko
Din lade, flade, lalleglade, sindsforladte so
Min sukkergris, min sommerfugl, mit krammedyr, min sild
Min triste lille hjerteflammes trøstesløse ild
Den vilde vide verden er et show hvor alt kan ske
Små engle græde natteregn og dagens djævle le
Jeg sidder med et terningspil, det kniber med at se
Og spiller imod skæbnen selv på Trøsteløs Café
Et billardbord med flænger i den farveløse filt
Et askebæger sejlende i sjatter jeg har spildt
En lurvet lille tjener med en skjorte fra i går
Med smørret smil om kæften og pomade i sit hår
Ak smertefulde hjerte, hvordan fa’en ku’ det ske
Jeg sidder med en hjertesorg som alle folk ka’ se
Og tynder øl med tårene på Hjerteløs Allé
En vinternat ved lukketid på Trøstesløs Café
Jeg tænker, baby, tænker, hvor’n fa’en ku’ det ske
Jeg skutter mig og udenfor begynder det at sne
Jeg sidder med en hjertesorg som alle folk ka’ se
Alene ved et tomandsbord på Trøsteløs Café
