SANGTEKSTER
Det handler ikk’ om, hvem der kommer først, men hvem der løber længst
Det’ et maraton ligesom Hussle – jeg vil gerne ha’ guldet hjem
Folk, de sover stadig i timen, som når de sover i sengen
Men mig, jeg ordner mine ting og står stadig uden at blink’, mand
For folk, de kopierer, bror, de’ bare skabeloner
Spiller smart med skattekroner, som at skyde med vandpistoler
De har ikk’ noget fucking varmt vand i bruseren
Vi si’r kun sandhedsstrofer, charmen skruet som Casanova, mand
Og en helvedes til en forskel
Der ska’ mer’ til end et par bump, før at vi står stille
Vil du det her nok? Tung at sluge, det’ en hård pille
Jeg vil det mere end nogen, brormand, det’ en vigtig fordel
Og jeg blotter hjertet for jer allesammen
Det kan aldrig falde sammen, Danmark rundt som valgkamp
Si’r, det’ Artige-fucking-ardit, renæssance-mand
Får dem stadig til at tjek’ sig selv som et grænseland
(St-st) Stadig sent-op’-nætter
Kroppen, den er fyldt op med tvivlsomme minder
Vejen fri for ubetænksom’ mennesker
Nu’ jeg ikk’ bange for vær’ ensom længer’
Ensom
Det gør mig ikke spor – jeg har min’ ben op’
Jeg var ham, de ikke engang ville se op’
Sørgede for, det aldrig blev så’n, aldrig blev så’n
Antabus og sovepiller
Jeg har ladet mit hår gro, mit hår stritter
Brormand, jeg’, hvem jeg’ er, det’ slet ikk’ flovt længer’
Jeg ku’ slet ikk’ forestille mig, hvad de forestiller
Men jeg forestiller, det nok ændrer sig, før året ender
Og boozen kører rundt i fucking blodet – nu ‘det offentligt
Artige-fucking-ardit, brormand, navnet er blevet folkeligt
Det’ en ting, de ikk’ ka’ nægt’
Og det eneste, som der’ ændret, er, pillerne er med recept
For det’ sten, at selv hvis jeg ender i rendestenen
Så får jeg det til at se sexet ud, uden problemer
Hvem ku’ ellers fylde skoene, hvem ku’ ellers klare presset?
Det’ Artige-fucking-ardit, og I kender godt til resten, mand
Og det’ stadig sent-op’-nætter
Jeg har haft alt for mange engangsvenner
Jeg har haft alt for mange, der tænkt’ som fjender
Så nu ‘jeg ikk’ bange for at være ensom længer’
(St-st) Stadig sent-op’-nætter
Kroppen, den er fyldt op med tvivlsomme minder
Vejen fri for ubetænksom’ mennesker
Nu’ jeg ikk’ bange for vær’ ensom længer’
Ensom
Det gør mig ikke spor – jeg har min’ ben op’
Jeg var ham, de ikke engang ville se op’
Sørgede for, det aldrig blev så’n, aldrig blev så’n
(St-st) Stadig sent-op’-nætter
Kroppen, den er fyldt op med tvivlsomme minder
Vejen fri for ubetænksom’ mennesker
Nu’ jeg ikk’ bange for vær’ ensom længer’
Ensom
Det gør mig ikke spor – jeg har min’ ben op’
Jeg var ham, de ikke engang ville se op’
Sørgede for det aldrig blev så’n, aldrig blev så’n
