LYRIC

Manden der ka’ dans’ under vand uden at bli’ våd
Er gået på grund og har tabt den røde tråd
Er vågnet op, har vasket make-uppen af sit hoved
Rejst sig og bare skredet fra TV-showet
Og la’ det dumme svin bli’ siddende under projektørerne
Er hoppet ned fra scenen, har taget høreværnet af ørene
Er holdt op med at smil’, når billederne ska’ skydes
Har ingen rammer, der ska’ brydes, og ting der ska’ fortrydes
Med en glød, der’ blevet kold – det’ hans forbandelse
I flokken af folk med store hjerter og dårlig dannelse
Som ikk’ har hørt noget, men selv fundet deres kald
I den svinesti, der lægger bag en størrelse ti-en-halv
Og sætter i spurt, som om at hele livet haster
Er blevet ligbleg som ansigter til morgenfester
Siger tak for fornøjelsen, fordi han mener det
Verden den er fuld af huller, der godt ku’ slug’ en vinder til

Alt hvad de gør, er dit ego større
Men aldrig før har du følt dig så lille
Fuck pladen kører lige som den bør
Men det’ det sam’, du hør’, en tur i den gamle rille
Ka’ ikke længere se, hvem du smiler til
Men bare bli’ ved, for det’ ikk’ dit problem
For nu smiler de, dig ka’ de li’
Så velkommen i den lukrative rendesten

Gucci-besatte brancher, folk der vender øjne af ham
Gi’r ham lyst til at børste alle løgne af ham
Vil gerne ud nu, for han har taget hele turen
Og fløjlshandskerne har for længst ogs’ ramt jorden
Og solbrillerne bli’r åndet på, pudset og passet
Men der er kommet dybe ridser i brilleglasset
Og solen skinner ikk’ altid, når natten slutter
Og man står der i bar røv og hjemmesutter
Påvirket af sin livsstil, forsøger at holde skansen
For nogle gange er det letter’ bare at gå bag om dansen
Men hey, det’ ikk’ dig, makker – det’ verden, som er syg
Så rygklapperne må ud og finde en ny
Og så ‘der plads på scenen – kun til dig, knægt
Jeg har sat kursen, og den går sgu langt væk
Fra falske venskaber og forsmåede værdier
Der har ramt hovedet og stadigvæk bare stiger

Alt hvad de gør, er dit ego større
Men aldrig før har du følt dig så lille
Fuck pladen kører lige som den bør
Men det’ det sam’, du hør’, en tur i den gamle rille
Ka’ ikke længere se, hvem du smiler til
Men bare bli’ ved, for det’ ikk’ dit problem
For nu smiler de, dig ka’ de li’
Så velkommen i den lukrative rendesten

Når hver sans for moral og virkelighed er røget
Og du står tilbage hudløs med følelserne uden på tøjet
Så tag masken på og bliv alt, hva’ du ka’ bli’
Og bad dig i kærlighed og falsk sympati
For gode råd er ikk’ dyre, de koster tyve procent af din hyre
Bare du sætter alt over styr
Og kloakkerne de’ stopped’, folk de spænder ben
Så jeg rejser mig og går fra den lukrative rendesten

Alt hvad de gør, er dit ego større
Men aldrig før har du følt dig så lille
Fuck pladen kører lige som den bør
Men det’ det sam’, du hør’, en tur i den gamle rille
Ka’ ikke længere se, hvem du smiler til
Men bare bli’ ved, for det’ ikk’ dit problem
For nu smiler de, dig ka’ de li’
Så velkommen i den lukrative rendesten

Added by

jean

SHARE

ADVERTISEMENT