LYRIC

Det er ham der sidder på en trappesten
eller ligger på en bænk på byens torv
af og til der får han sig en lille én
i fred og ro hvis han ka’ få lov
og hans lange skæg er filtret
og hans hår er fedtet
og han trænger til et bad
men han er ligeglad
Han ser på dem
der skynder sig forbi
de skynder sig fordi de ellers ikke ka’ få råd
til alle de ting
de køber rundt omkring
men sådan et liv det har han prøvet
og det var ikke noget

Engang havde han hus og hund og firmabil
og hans trækprocent var lige under de 60
men han blev træt af at møve sig frem
for det var ikke hans stil
han blev syg og lægen sagde det var stress
og da konen skred og jobbet røg
og vennerne faldt fra
så sa’ han pænt farvel
og passede sig selv
Han ser på dem
der skynder sig forbi
de skynder sig fordi de ellers ikke ka’ få råd
til alle de ting
de køber rundt omkring
men sådan et liv det har han prøvet
og det var ikke noget
Han ser på dem
der skynder sig forbi
måske fordi de’ bange for at se de ting der sker
at der er nogen
der som ham må gi’ fortabt
i det samfund vi har skabt
og at der bli’r fler’ og fler’

Added by

admin

SHARE

Comments are off this post

ADVERTISEMENT