SANGTEKSTER

Paparazzi
Paparazzi
ta’r alle de billeder der er penge i
de fotos som pirrer vores fantasi
en halvnøgen stjerne som er liderlig
og hvis han er heldig en ægte kongelig… og hans pige
Paparazzi
Paparazzi

Det er hen under aften og han har hørt
at der er en skuespiller der lige er kørt
fra et hotel i selskab med en mindreårig pige
så ved han at det ender med noget svineri
han hyrer en taxa, han ved hvor han skal hen
den slags får han at vide af en gammel ven
som er ansat på hotellet som bagagedreng
han får skudt et par ruller mens de går i seng

Paparazzi
Paparazzi

Han har læst der’ en prins der er taget på ski
med sin nye veninde som er borgerlig
hvis han skynder sig afsted ka’ han lige nå
at være på pletten når de skal ud at stå
han ta’r flyet til Zürich, en bus til Val D’Isere
finder ud af hvor de bor og indlogerer sig der
men allerede samme aften på en hyggelig café
der tungekysser de og det var det
Paparazzi
Paparazzi
ta’r alle de billeder der er penge i
de fotos som pirrer vores fantasi
en halvnøgen stjerne som er liderlig
og hvis han er heldig en ægte kongelig… og hans pige

Paparazzi
Paparazzi

Når redaktøren på det kulørte blad
får billederne på fax så bli’r han så glad
for jo kendtere de er og jo mere de er bare
jo flere får han solgt af sine eksemplarer
engang imellem lover han, han ikke vil snage
men ugen efter holder han sig ikke tilbage
så hvor går grænsen for privatlivets fred
et par spaltecentimeter under bæltestedet
Paparazzi
Paparazzi
ta’r alle de billeder der er penge i
de fotos som pirrer vores fantasi
en halvnøgen stjerne som er liderlig
og hvis han er heldig en ægte kongelig… og hans pige

Paparazzi
Paparazzi
Paparazzi
Paparazzi
Paparazzi
Paparazzi

https://music.youtube.com/watch?v=Msm3H5_X6iA&list=RDAMVMMsm3H5_X6iA

Tilføjet af

admin

DEL