SANGTEKSTER
Jeg’ født i Danmark, men jeg’ albaner fra Makedonien
Jeg ved stadig ikk’, hvor fuck at jeg ska’ bli’ boende
Og min fætter dernede fra har lige fået sit andet barn
Han passer familien selv – én ting, der kaldes ansvar
Jeg ta’r derned flere gange om året
Jeg leaser dyre biler, hælder salt i sårene
Som der ikk’ er helet siden krigen i 90’erne
Så det’ klart, når panserne de fanger dem, de tæsker dem
Jeg blev taget i Tetovo med en B sidste sommer
Han skal ikk’ ha’ kendelse for at lede i dine lommer
Han sagde: “Jer fra Danmark, hver gang I fucking kommer
Så tror I, I kan gøre, hvad I vil
Det’ ikk’ København det her – I ved ikk’, hvad der’ på spil
Mand, folk, de sulter, knokler, gør, hva’ der skal til
I tror, livet det’ en leg, I tror, livet det’ et spil”, si’r, mand
Og efter mit tredje tab, begyndte min far at tale
Om tvivlen han havde i hovedet – hvis han ku’ ta’ tiden tilbage
Så havde han bar’ ladet mig være nede i landsbyen
Så havde jeg sikkert vokset op og fået et andet syn
For det’ svært at kende sin plads, når man ikk’ har nogen
Derfor, jeg sidder for mig selv for den her barstol
For min personlighed er splittet
Mellem forventninger fra forældrene
Og det her land, jeg’ født i, der har givet mig det, jeg kender til
Mit liv er spillet mellem religion og ting
Jeg slet ikke taler til nogen, jeg føler kun, jeg falder i troen, si’r
Føler kun, jeg falder, men—
Jeg ved, vi har langt, men du ved godt, vi prøver
Tænker uden at snak’, og jeg gør det uden at øv’ mig
Alting kommer snart, så jeg prøver ikk’ at skynde mig
Prøver at find’ morale, det’ som om, den er i stykker
Jeg kan mærk’ i brystet, at jeg vokser, og jeg ved—
Det eneste, som der’ sikkert her i livet, det er døden
Intet kommer tætter’, hvis du ikke ta’r forsøget
Og vi’ sent op’, ensom’ mennesker
For der’ ikk’ nogen hjælp, vi ka’ hent’ – tvunget til at være opfindsom’
Og vi leder uden lygte, uden held, og vi ved ikk’, hva’ vi finder
Men vi gør, hvad vi kan, med hva’ vi har, selvom solen skinner
Så vil vi aldrig glem’, hvor vi’ fra
Jeg’ født på Herlev hospital og gået på Frederiksberg Gymnasium
De tror, at det’ nemt for os – de har ikk’ nogen anelse
Og det’ klart, at folk de gerne vil lave penge
Når tiderne var stramme, da vi var små, og der gik længe—
Mellem en ny telefon og dyrt tøj til skolen
Men vaner går ikk’ væk, nu ‘det ny løgn til konen, si’r
Vi skal knokle for en lejlighed i byen
Vi får ingenting foræret, brormand, men det’, hvad det er, brormand
Si’r, desværre, brormand
Og jeg prøver slet ikk’ ta’ noget fra nogen
Jeg havde gjort præcis det sam’ i deres situation, si’r
Sådan, det er, brormand
Jeg snakkede sam’ med Anton, efter han havde fået producer-peng’
Hvis jeg var ham, havde jeg sikkert brugt dem på tusind ting
Men hans far havde sagt, at han sku’ investere—
I en fond, så de penge han havde, de ku’ bli’ til flere
Det ikk’ fordi, min far han er dum, brormand, langt fra
Men jeg tror slet ikk’, de har haft den sam’ tankegang
Og jeg tror slet ikk’, at de har haft den sam’ kamp
Han har ikk’ haft muligheden, derfor, at der’ ulighed
Folk de jonglerer mange bolde, men—
Os, vi spiller kuglestød
Derfor, det nogle gange ender i ubrugelighed
For vi ska’ finde ud af det meste selv
Og samtidig ikk’ prøve at miste os selv
Det’ derfor, vi enten vågner tidligt eller sent
For der’ ikke nogen, der løser vores problem
Derfor, at vi ender alene
Jeg ved, vi har langt, men du ved godt, vi prøver
Tænker uden at snak’, og jeg gør det uden at øv’ mig
Alting kommer snart, så jeg prøver ikk’ at skynde mig
Prøver at find’ morale, det’ som om, den er i stykker
Jeg kan mærk’ i brystet, at jeg vokser, og jeg ved—
Det eneste, som der’ sikkert her i livet, det er døden
Intet kommer tætter’, hvis du ikke ta’r forsøget
Og vi’ sent op’, ensom’ mennesker
For der’ ikk’ nogen hjælp, vi ka’ hent’ – tvunget til at være opfindsom’
Og vi leder uden lygte, uden held, og vi ved ikk’, hva’ vi finder
Men vi gør, hvad vi kan, med hva’ vi har, selvom solen skinner
Så vil vi aldrig glem’, hvor vi’ fra
Ensom’ mennesker
Til at være opfindsom’
Ved ikk’, hva’ vi finder
Selvom solen skinner
Så vil aldrig glemme, hvor vi’ fra
Glemme, hvor vi’ fra
Vil vi aldrig glemme, hvor vi’ fra
Si’r, glemme, hvor vi’ fra, mand
Glemme, hvor vi’ fra
Aldrig nogensinde
