LYRIC

Du’ inde i sindet på en mand, der gennem et årti
Har danset på grænsen i håb om en fucking OD
Men jeg er her stadig – lidt mer’ end en smul’ beskadiget
Fra de substanser jeg valgte at drukne mit selvhad i
For at være ærlig, jeg’ ikk’ noget særligt
Jeg’ blot en nymoderne version af melankoliens bærme
Så jeg sidder sent op’ og plotter strategier
Så jeg ser negative energier, aldrig mere
Så svært at kontrollere, og en byrd’ at vide
At man ska’ lide for at kom’ igennem på den anden side
Så jeg er selvdestruktiv
På vej gennem otte-og-tyvende liv
Jeg synder ubeskyttet – falder i, jagter lykken
I håb om at fjerne mit sinds trykken, når væggen presser ryggen
Jeg hører ikk’ en stemme her i min desperation
Vil være alene i min glasskårsbeklædte tron’

Alt godt gør det bli’r for meget
Jeg ser gennem dit smil, din facader og fejl
Så jeg (gør mod mig, før de gør mod mig)
Ja, jeg (gør-gør mod mig, før de gør mod mig)
Ja, jeg skarplader, gi’r dem kamp til stregen
Føles som hele verden den vil fuck’ med mig
Så jeg (gør mod mig, før de gør mod mig)
Ja, jeg (gør-gør mod mig, før de gør mod mig)

Det gør det lettere, at folk de følger med mig
Så værdsætter smil fra fans og venner, når nerven spjætter
Men medfølelsen den er tom, når det, det handler om
Er en sindstilstand, der minder om en dårlig drøm
Jeg støder fra mig i mængden af støtteparter
Og bilder mig selv ind, at de har valgt at skub’ mig fra sig
For hvis jeg falder nu, må min landing gøre så ondt
At tilgivelsen med det samme falder fra højste mund
Min grund er udspekuleret, dybt manipuleret
Sikkert ikk’ fungere, mit motiv det’ kamufleret
Det’ anger og gråd, der rammer imod
Kernen af løgn’ i håb om at fald’ i hans nåde

Alt godt gør det bli’r for meget
Jeg ser gennem dit smil, din facader og fejl
Så jeg (gør mod mig, før de gør mod mig)
Ja, jeg (gør-gør mod mig, før de gør mod mig)
Ja, jeg skarplader, gi’r dem kamp til stregen
Føles som hele verden den vil fuck’ med mig
Så jeg (gør mod mig, før de gør mod mig)
Ja, jeg (gør-gør mod mig, før de gør mod mig)

Jeg har kun øjn’ for dig – manden i genskæret
Apatisk, kun opmærksom på sin egen velfærd
Storlyvende, ikk’ fordi hun ikk’ er det værd
Men det’ for uhåndgribligt, og det ville være for svært
Det’ letter’ at la’ det falde sammen – fuck nu det, vi havde sammen
Det’ ikk’ dig, det’ mig, der får æren af at bære skammen
Men den forsvinder forhåbentligt med tiden
Så jeg ka’ slip’ for at rende rundt og være så selvmedliden
Men tillidens ridser overbeviser mig selv om
At du har været sammen med mindst én af de fisser
Okay, måske ikk’, undskyld, hva’ si’r du?
Fortæl mig, hvorfor fanden jeg sku’ kalde dig en so?
Det her det’ ikk’ nogen fucking sang, nej, det’ mit liv, din bitch
Jaja, du har ret – det’ nok på tide, du gik
Men tag min samvittighed med, når du går
Og la’ mig gå tilbage til at bland’ noget blod og gift i min’ årer
Ja, hvorfor? Så du ka’ se mig, som hele verden gør det
Og jeg endnu en gang ka’ føl’ mig presset op i et hjørne
Og la’ min vrede gå ud over den eneste, der fortjener den
Sadisten, der holder alle udbrud indadvendt

Added by

admin

SHARE

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ADVERTISEMENT