I alle genre og gennem alle årtier har der været lavet sange, som omtaler og omhandler de store kortspil. Især kortspillet poker har været et stærkt omdrejningspunkt for mange sange og hits.

Viva Las Vegas af Elvis Presley

DViva Las Vegaser er ingen vej uden om sangeren og stjernen Elvis Presley, når snakken falder på sange, som hylder de store kort- og kasinospil. ‘Viva Las Vegas’ er et pragteksemplar, når det kommer til sange, der er dedikeret de store spil. I dette hit er det legelandet og den lysende by Las Vegas, som er i fokus. Der lægges op til en livlig aften ude, som man på ingen måde ønsker skal ende. I løbet af denne aften skal der prøves kræfter med en række spil, blandt andet kortspillet poker, som direkte benævnes i sangens tekst. ‘Viva Las Vegas’ blev et gigantisk hit, da det blev udgivet i 1964, og selvom det er næsten 70 år siden, at sangen så dagens lys, er det stadig et af de helt store hits. Over alt i verden vil man kunne støde på personer, som kan sangens tekst uden ad, og der er ingen tvivl, om at dette nummer fortsat bliver spillet med jævne mellemrum i Las Vegas. I mange år optrådte Elvis Presley på en af byens kasinoer, og dette nummer var et af showets helt store trækplastre. Mon ikke man den dag i dag fortsat støder på nummeret hos byens kasinoer?

Poker Face af Lady Gaga

Poker er i dag et af verdens mest udbredte kortspil. Det skyldes ikke mindst de mange online kasinoer og mobile apps, hvor sidstnævnte har gjort det muligt at tage sine spil sig med over alt på farten. Pokeren er således tilgængelig over alt, hvilket helt sikkert har medvirket til at øge kortspillets popularitet. Af den grund er det heller ikke så underligt endda, at der findes sange, som hylder og trækker på kortspillet og dets elementer. En af de sange er Lady Gagas enorme hit ‘Poker Face’, som blev udgivet i 2008 og hurtigt gjorde sit indtog i radioer og i nattelivet verden over. Sætter man sangteksten under lup, får man hurtigt øje på de mange pokerelementer. Blandt andet bliver der refereret til at folde dem, som man gør i Texas, hvilket uden tvivl er en henvisning til, hvordan kortene bliver foldet i den populære pokervariant Texas Hold’em. Sangens titel og omkvæd refererer til det ansigt, pokerspillere ofte viser frem, når der skal spilles mod hinanden. Et ansigt, som skjuler følelserne således, at modstanderne ikke kan læse, hvad man har på hånden af kort. Der er således ingen tvivl, om at Lady Gagas hit er en af de sange, som hylder pokeren.

Stud Poker af Kim Larsen

Fra det store udland til lille Danmark. Også inden for landets grænser har der været skabt sange, som hylder de store kortspil. Man skal blandt andet ikke kigge længere end sangtalentet og folkehelten Kim Larsen og hans Gasolin-band, før man finder en sang, som omhandler poker. I årevis forkælede Kim Larsen Danmark – og hele verden for den sags skyld – med det ene hit efter det andet. Et af de hits var ‘Stud Poker’, som jo er titlen på en af de velkendte varianter af poker. I Kim Larsens sang er det ham og hans udkårne, som dedikerer tid til den velkendte pokervariant. Kim Larsen ser sig slået igen og igen, og her skal det sandsynligvis forstås, som at det ikke kun er i pokeren, at han ser sig slået. Hans ‘baby’ har det nok med at slå ham i flere forstande. I hvert fald tager hun altid det ‘sidste stik hjem’. ‘Stud Poker’ blev udgivet i 2010 og er således et af Gasolin og Kim Larsens nyere hits. Denne sang viser, at selvom årene er gået, formåede Kim Larsen fortsat at levere varen. I hvert fald får man her en sang med masser af rytme, pudsig tekst og dobbeltbetydninger, og det er præcis, hvad Kim Larsen var mester i. Der er ingen tvivl, om at Danmark og verden mistede en stjerne, da Kim Larsen gik bort i 2018.

Fra det store udland, gammel tid og kasinoets hjemstad til moderne og hittende popsange videre til lille Danmark og en af landets største sangikoner – de store kortspil og pokerens mange varianter har været at finde i adskillige sange gennem tiden.

Tilføjet af

admin

DEL